St. Anton – et adventure-paradis 

I St. Anton am Arlberg har man anlagt Tirols eneste vinter via ferrata. Højt oppe i terrænet ligger en klatre- og vandrerute, hvor man sikres ved stålwirer, som er spændt ud på de stejleste klippepartier.

Der er tale om en unik kombination af klatring og skiløb i bjergene over St. Anton, hvor Riffl-liften har sin topstation. Her har man etableret en såkaldt vinter via ferrata, der er 850 meter lang og som snor sig rundt om de stejle klipper i næsten tre kilometers højde. Ruten henvender sig til tur-skiløbere, der med skiene fastgjort til rygsækken bevæger sig op i terrænet for at finde nye og uberørte nedkørsler, men der skal arbejdes hårdt, før skiene kan klikkes på. Den 850 meter lange klatre- og vandrerute er så udfordrende, at den tager 21Ž2 time at gennemføre, og der skal medbringes sikkerhedsudstyr som blandt andet klatresele, rebbremse og karabinhager. De fleste med en rimelig kondition kan gennemføre turen, men det anbefales, at man gør det sammen med en guide. 

Ruten starter i 2.650 meters højde ved Rifflbahn II, fortsætter langs klippekanten til det 2.816 meter høje Rendlspitze og ender i 2.732 meters højde ved Rossfallscharte. Mens en femtedel af turen foregår som klatring på klipperne, udgøres den resterende del af vandring. Kommer man tidligt på dagen, skal der først trampes en sti i den dybe sne, men ankommer man senere, følger man blot stien.

Turen er krævende, men belønningen tilsvarende stor. Undervejs er der et fantastisk vue ud over Lechtal Alperne, og i klart vejr kan man se helt til Sydtirol. For enden af via ferrata–ruten venter det helt store off piste-eventyr, for to ruter fører ned over bjerget – enten kan man tage ruten gennem Malfontal-dalen til Pettneu, eller man kan via Moostal-dalen komme tilbage til St. Anton.

Adventure- og off piste-paradis

St. Antons vinter via ferrata er langtfra den eneste udfordring i området, for St. Anton am Arlberg har en særlig status blandt freeridere og off piste-fans. Gæster kommer til fra hele verden, og det skyldes især de terrænmæssige og klimatiske forhold, der traditionelt byder på store mængder af den eftertragtede pulversne, men det skyldes også, at de forskellige skiområder hænger rigtig godt sammen. Bevæger man sig uden for pisten, kan man køre fra den ene dal til den anden, og når turen gennem det hvide pulver er slut, ligger der som regel en lift i nærheden. Off piste-områderne er så store, at man kan finde masser af uberørte ruter ned over bjergsiderne adskillige dage efter, at der er faldet nysne.

Perfekte pisteforhold

Pisteforholdene er så gode, at man i 2001 afholdt alpint VM på St. Antons pister, og i den forbindelse blev hele pistenettet samt liftsystemerne moderniseret, så området i dag fremstår supertjekket og med høj snesikkerhed. På pistekortet finder man et utal af røde og sorte nedkørsler, rigeligt med pukler og gode funparks. Også familier og mindre øvede skiløbere er der plads til. I skiskolerne er der stor fokus på børn, og når liftene lukker, indbyder St. Anton og nabobyerne Pettneu, Flirsch og Strengen til hyggelige gåture samt besøg i et af wellness-centrene.

Masser af aktiviteter

Det er nærmest umuligt at kede sig på en ferie i St. Anton am Arlberg, for aktivitetsniveauet er så højt, at der sker noget hele tiden. Langrendsløbere kan boltre sig på et 40 kilometer langt løjpenet, og et isstadion tiltrækker både skøjteløbere og curlingspillere. I arl.rock-sportscenteret kan man dyrke indendørs klatring og bouldering. Hver vinter opføres en 15 meter høj kunstig isvæg, hvor begyndere med steigeisen under fødderne og klatresele om livet kan træne brugen af reb og isøkser. Er man i det romantiske hjørne, kører hestetrukne kaner gennem den snedækkede eventyrverden. Og endelig kan man, når aktiviteterne er slut, slappe af i Arlberg Stanzertal Wellnesspark eller ARLBERG well.com, hvor forkælelsen er i højsædet.